Salgs- og planlægningskoordinator søges

Vi søger en praktisk salgs- og planlægningskoordinator med flair for både struktur, salg og planlægning til fuldtidsstilling i vores firma i Fredericia.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig styring og planlægning af indgående henvendelser fra kunder
  • Opsøge og varetage salgsbesøg til kunder, erhverv og privat
  • Forestå tilbudsafgivning og opfølgning heraf.
  • Planlægning af opgaver og projekter for vores montører
  • Koordinering og håndtering af eksterne medarbejdere og leverandører
  • Fakturering af udførte opgaver.
  • Afrapportering til ledelsen hos BBN Nordic ApS

Forventninger til kvalifikationer vedr. stillingen:

  • Salgserfaring fra branchen, f.eks. skiltemontør, projektansvarlig, butiksansvarlig eller lign. vægtes positivt.
  • Erfaring med styring og planlægning af opgaver
  • Skal kunne begå sig i Excel og Office-pakken generelt.
  • Kendskab til Concorde C5 regnskabssystem er et plus.
  • Relevant uddannelse ikke nødvendig men dog en fordel
PL montage

Vi vil lægge vægt på følgende personlige egenskaber og kundskaber ved ansættelse:

  • Kan arbejde selvstændigt og vedholdende i et til tider hektisk miljø
  • God til at skabe overblik og struktur
  • Tillidsvækkende personlighed
  • Gode kommunikative egenskaber
  • Have en fornuftig, realistisk og samtidig ambitiøs tilgang til sit arbejde
  • Åben og imødekommende

Vi tilbyder den rette kandidat at indgå i et mindre men proaktivt og åbent team, hvor du i stor udstrækning selv får mulighed for at sætte rammerne og kreativiteten for dit daglige arbejde. Du kommer til at arbejde i et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udfoldelse af nye ideer og tiltag med henblik på at udvikle virksomheden i positiv retning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Fremsend venligst pr. mail ansøgning ab@bbnnordic.dk med relevante dokumenter samt billede.

Ansøgningsfrist: 1. november 2023.

Spørgsmål eller uddybende informationer til stillingen kan stiles til: Allan Basbous tlf. 23301125, ab@bbnnordic.dk.

Om virksomheden:

PL-montage i Fredericia har eksisteret siden 1979. og er primært koncentreret omkring solfilm til biler og bygninger samt vinduesfolier til dekoration og afskærmning. Der er p.t. 4 medarbejdere ansat hos PL-Montage. Derudover beskæftiger PL-montage flere eksterne montører i højsæsonen. PL-Montage er et datterselskab af BBN Nordic.

BBN Nordic er en virksomhed med i dag 14 medarbejdere, der blev etableret i 1988. De har siden virksomhedens opstart specialiseret sig i levering og rådgivning af bl.a. 3M produkter til industrielt brug. I dag markedsfører, sælger og installerer de deres produktløsninger i hele Danmark til både private og offentlige virksomheder samt private forbrugere.

Vores største vækstområde er salg og montering af 3M sol- og sikkerhedsfilm, solafskærmning, levering af dekorations folier samt måttesystemer til indgange.